Sådan bearbejder man sorgen
Jes Dige fortæller i Opstandelseskirken om sorgbearbejdelse
Mere end 38.000 børn og unge har prøvet at miste en forælder. Mere end 80.000 lever med en psykisk syg forælder. Mere end 110.000 lever med en forælder med et misbrugsproblem. Dette er blot nogle få eksempler på vilkår, som kan give mistrivsel, hverdagsbekymringer og sorg i barndommen.
Psykolog Jes Dige har stor erfaring med børnesorggrupper og var gennem 25 år psykologisk konsulent i Kræftens Bekæmpelse. Han er kendt fra dokumentarprogrammet ”Mor er død – men det taler vi ikke om” på DR1. I et foredrag vil han fortælle om sit arbejde og give sit bud på hvad er den voksnes rolle i mødet med det omsorgskrævende barn, og hvilke muligheder man har for at støtte. Det sker i Opstandelseskirken torsdag 19. januar kl. 17-19. Foredraget er arrangeret i samarbejde med Albertslund Bibliotek og der serveres kaffe og en ostemad i pausen. Gratis adgang og ingen tilmelding.
brie