Flygtninge får ny start på fødestuen

Skrig og vræl har ikke lydt på Gentofte Hospitals stuegange siden 2010, hvor sidste fødsel blev foretaget.
Men i september 2016 tog nye liv igen form på den nedlagte fødeafdeling. Løbende flyttede flygtninge fra Afghanistan, Irak, Syrien og Eritrea ind på stuerne for at skabe sig et nyt liv.
I dag tæller de 24 beboere, som bor to og to sammen på stuerne, hvor de deler fælles toilet, bad og køkken.
To af dem er Solomon og Senay på hhv. 19 og 18 år, som er flygtet fra Eritrea og snart har boet i Gentofte Kommune i halvandet år. Før Gentofte Hospital boede de på institutionen Dohns Minde på Ordrupvej.
På værelserne er der udover to senge også borde og stole. Og for at bryde med det kliniske rums hvide vægge, har Solomon hængt farverige fotos af Jesus og Jomfru Maria op over sin seng.
Begge drenge rynker lidt på næsen, når man spørger, om de er glade for at bo her.
"Det er et lidt trist sted at bo, man gad godt at have sit eget værelse," siger Senay, der bliver færdig med sprogskole til sommer.
Bagefter vil han gerne tage 9. klasse for senere at uddanne sig til bilmekaniker.
Solomon, som går på Ungdomsskolen og arbejder i 'Mads Nørregård på Strøget', ser også en anden fremtid for sig uden for hospitalet.
"Målet er at få mit eget hjem med køkken og toilet, men ellers har jeg ikke nogle drømme i Danmark - det kommer måske," siger han, som gerne vil vende tilbage til Eritrea den dag, der bliver indført demokrati.
Ude på gangen går den ældre Shekmus fra Syrien rundt med et stort smil. "Madamme" siger han og peger på en kvinde med et hvidt tørklæde. Kvinden er hans kone, som han for blot et par timer siden blev genforenet med. Han har været så nervøs for, om hun kom i dag, at tårerne har trillet ned ad kinden.
Men nu er hun hospitalets nyeste beboer. Det skulle man ikke tro, når man ser, hvordan hun dirigerer og styrer madlavningen med fagter og smil ude i køkkenet, hvor hun også har overskud til at belønne en af de frivillige fra Netværkshuset med en nakkemassage.
Det er nemlig onsdag. Og det betyder fællesspisning med hjælp fra 15 frivillige kræfter fra Netværkshuset, som på skift kommer forbi for at lære beboerne nye, billige og sunde retter, som en forlængelse af et tidligere projekt i kommunen, der koblede sundhed, integration og medborgerskab sammen.
En af de frivillige er Karen Oxenbøll, som er her sammen med sin mand.
"Lige nu er der hjælp fra kommunens ansatte, men tanken er, at fællesspisningen skal køre som en arbejdsgruppe under Netværkshuset, og at beboerne efterhånden tager mere ejerskab, så de selv bestemmer retterne, måske noget fra deres eget land, som de selv handler til," siger hun.
På Karens trøje er der klistret et navneskilt fast.
"Der kommer hele tiden nye beboere til, så på den måde er vi ikke en sammentømret gruppe, men skal stadig lære hinandens navne at kende. Folk er også forskelligt socialt anlagt, så nogle er mere ude i fællesrummene og deltagende end andre. Men jeg kan se, siden vi startede, at der er kommet mere samkvem på tværs. Især med fællesmiddagen, som er et godt samlingspunkt på ugen," siger Karen og fortsætter:
"Der er ikke noget bedre end at lave mad sammen, når sproget kan være en barriere".
Selv meldte hun sig som frivillig for sammen med sin mand at hjælpe mennesker, der stod i en vanskelig situation.
"Selvom kommunen kan gøre en masse ting, er der også brug for mentorer til at hjælpe med alt fra mad til lektier. Og det er så givende, da de nye borgere er så dejlige mennesker, at jeg altid går herfra glad," siger hun, som gerne så, at der også kom lidt yngre kræfter til som frivillige, så der ikke var så stor alderforskel mellem de frivillige og de unge flygtninge.

Nye ansigter på gangen

Solomon og Senay ser også frem til onsdagene.
"Det er hyggeligt, at der kommer gæster, som vi kan snakke med. Så lærer vi at lave dansk mad, og vi lærer sproget ved at snakke med de frivillige. Men vi får også snakket med de andre beboere. Nogle gange laver vi opskrifterne i løbet af ugen, hvis vi kan huske dem. I dag skal vi have pizza. Det er altid godt," siger Solomon.
De seneste fire måneder har beboerne drypvis kunnet møde nye ansigter på gangen, fortæller han.
"Så madklubben om onsdagen er også et godt sted for os at mødes og hilse de nyankomne velkommen," siger han.
Her i juleferien, hvor Villabyerne kigger forbi, har skolerne og foreningslivet været lukket, så de unge mænd har været en smule rastløse.
"Vi har brugt ferien på at spille, sove og snakke sammen. Det har været lidt kedeligt for os hele tiden at være hjemme," siger Senay.
Madklubben denne onsdag har derfor været særligt efterspurgt, hvilket kan ses ved, at alle stole omkring bordet hurtigt bliver besat så snart pizzaer, salat, rejer og kartoffelkager er sat frem.
"Skål," lyder det på flere sprog ned langs bordet, før kniv og gaffel sætter i.