Forkert at fravælge Sønderborg
Mikkel Hansen
Sønderborg fik ikke nogen politiskole, og det ærgrer borgmester Erik Lauritzen.
"Sønderborg kommune og kasernen var med i opløbet og for mange af os forekommer det stadig helt forkert, at man har fravalgt at gøre brug af de åbenlyse fordele, der ville være ved at placere politiskolen her," konstaterer borgmester Erik Lauritzen.
Et enigt byråd anerkender og glæder sig dog samtidig over den opbakning der har været fra erhvervslivet og det private.
"Alle har arbejdet sammen for at tiltrække skolen til Sønderborg. Nu må vi så acceptere afgørelsen og vi er trukket i arbejdstøjet for hurtigst muligt at finde den allerbedste udnyttelse af Sønderborg Kaserne," siger Erik Lauritzen i en pressemeddelse på vegne af et enigt byråd.