Fortsæt til indhold

Avisen finder luppen frem og undersøger for dig

Har du noget, du går og undrer dig over i dit lokalsamfund, så skriv til os

Samfund
Camilla Olesen

Har du et dagligdagsmysterium i dit område, du gerne vil have opklaret, eller er der noget, du undrer dig over, når du færdes i dit lokale samfund?
Her på Lokalavisen Aarhushar vi fundet detektivkasketten og luppen frem. Vi er klar til at hjælpe dig med at få belyst stort som småt. Det kan være placering af lygtepæle, hvorfor der ikke er et advarselsskilt på søen, så børnene ikke falder igennem isen, hvorfor der er vejarbejde et bestemt sted, eller hvad en konkret beslutning i byrådet har af konsekvenser for lige netop dig.
Alt er velkomment, og redaktionen vil gøre, hvad der er muligt for at undersøge din sag.
Vi lover, at vi læser alt, hvad der kommer ind og tager stilling til, om det er noget, vi kan grave i.
Tøv endelig ikke med at skriv til os på redaktion.aarhus@lokalavisen.dk. Så står vi klar med detektivhatten og luppen og graver i din sag.
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.
Mange hilsner fra hele redaktionen på Lokalavisen Aarhus.