Fortsæt til indhold

Vi køber hjælp til aftensmaden

Salget af færdiglavet mad er støt stigende i Danmark. »Det er ikke længere et tabu at bruge færdige elementer i maden,« forklarer madsociolog

Samfund
Af Niels Philip Kjeldsen npk@sondagsavisen.dk

Når 56-årige Jane Jensen skal lave aftensmad, sker det ofte, at dele af måltidet er købt færdiglavet i supermarkedet. Det er oftest frosne supper, færdigsnittede salater eller færdiglavet sovs, hun bruger til at peppe måltidet op.
"Når man er alene, er det et stort arbejde at skulle stå og lave en suppe fra bunden eller snitte 5-10 slags grøntsager til en salat. Jeg ender med at have råvarer tilovers i køleskabet, som jeg aldrig får brugt, og så er det nemmere at købe det færdigt og i portioner, som passer til mit behov. Det smager jo for det meste også fint,« siger Jane Jensen, der, før hun blev sygemeldt, har arbejdet i køkkener og kantiner det meste af sit liv.
Færdiglavede madretter vinder generelt frem i Danmark. Salget af supper, sovser, salater og færdigretter har været støt stigende siden 2014, viser en opgørelse fra Landbrug og Fødevarer. Ifølge tal fra Coop Analyse er det samlede salg af færdigmad steget med 26 procent på to år.

Blevet mere acceptabelt

"Det handler i stor udstrækning om, at folk oplever, at færdigmad er blevet bedre og i højere grad består af friske råvarer. Når danskerne så samtidig bruger mindre tid i køkkenet, tyr vi i stigende grad til den her slags løsninger," siger Jon Fuglsang, madsociolog på Professionshøjskolen Metropol, og uddyber:
"Tidligere har det været tabubelagt at bruge færdigvarer, fordi vi i Danmark har et stærkt ideal om, at tingene skal laves fra bunden. Men det er blevet mere acceptabelt, fordi det ikke i samme grad som før går ud over kvaliteten af måltidet, og fordi man med friske færdigvarer som en tærtedej, salat eller sovs stadigvæk kan have fornemmelsen af, at man har stået og lavet mad."
Fremgangen i danskernes brug af færdigvarer handler dog også om, at forskellige trends skubber os i retning af dem, mener Marianne Gregersen, forbrugerøkonom i Landbrug og Fødevarer.
Det stigende salg af færdigmad drives eksempelvis i høj grad af salater, hvilket bunder i, at danskernes fokus på sundhed har været stigende det seneste årti. Samtidig ser man en tendens til, at folk køber produkterne, fordi det kan hjælpe dem med at undgå madspild. Alligevel er der fortsat en skepsis over for færdigmad i dele af samfundet.

Jane Jensen. Kan godt lide at k‡¶be f‡¶rdige elementer til sine m‡•ltider. Til journalist Niels Philip Kjeldsen

Føler, vi snyder

"Der er stadigvæk en del, som mistænker færdigmad for at være unaturligt og for at have en lav kvalitet. Jo mere tydeligt producenten skilter med ingredienserne, desto bedre bliver det modtaget, kan vi se. Men generelt har færdiglavet mad stadigvæk et imageproblem, fordi danskerne har høje madidealer og føler, at de snyder lidt, når de ikke selv laver maden fra bunden," forklarer Marianne Gregersen.
Jane Jensen går da også meget op i, at hun kan se, hvilke ingredienser der er i maden. Hun understreger flere gange, at hun ikke kunne drømme om at spise et helt færdiglavet måltid.
"Det er bedre at købe dele af maden færdigt end at købe et helt måltid. Jeg pepper altid de færdige elementer lidt op – for eksempel med ekstra krydderier i suppen. Man skal stadigvæk selv have det mellem hænderne, synes jeg. Så bliver det bedst."