Fortsæt til indhold

Nye lejligheder på vej i 'den engelske gade'

Samfund
Jeppe Rafn

Horsens Kommune har købt en grund af Danmarks Industrimuseum i forbindelse med Industrimuseets planer om en større udvidelse.
Grunden ligger på 'bagsiden' af Industrimuseets område og grænser op til Ny Havnegade. Her er det planen at bygge boliger med lejligheder i stil med de huse, der i forvejen er i 'den engelske gade', som Ny Havnegade bliver kaldt i folkemunde. Det oplyser Industrimuseets bestyrelsesformand Hans Schur og Horsens Kommunes borgmester Peter Sørensen (S).
Borgmesteren forestiller sig, at der kan bygges i tre etager – den samme højde som de nuværende huse i Ny Havnegade. Han anslår, at det vil give plads til omkring 20-24 nye lejligheder i 'den engelske gade'.
Peter Sørensen håber, at der kan være en lokalplan klar i efteråret, så Danmarks Industrimuseum kan komme i gang med at søge fonde om penge til sit store projekt.

Sådan ser 'hullet' i Ny Havnegade ud fra Industrimuseets side. Garageanlægget (gule mursten) vil blive revet ned til fordel for nye lejligheder. Foto: Jeppe Rafn