Fortsæt til indhold

Tivoli afslører syv nye Fed Fredag-kunstnere

Det er nogle store musiknavne, Tivoli Friheden har på plakaten i år

Samfund
Arkiv

I december kunne sløret løftes for de kunstnere, som skal udfylde tre af de i alt 21 Fede Fredage i 2017. Gulddreng, Xander & Kris Herman, TV-2 og D-A-D blev offentliggjort.
Nu er syv nye navne præsenteret i en pressemeddelelse fra Tivoli Friheden, og det er nogle af landets bedste sangskrivere, som publikum kan opleve.
Fed Fredag bliver for alvor en festlig omgang, når Nik & Jay indtager friluftsscenen den 7. juli, mens en noget mere rutineret men alligevel ret ny konstellation, KrebsFalch (Poul Krebs og Michael Falch), kan opleves til Skt. Hans i Friheden den 23. juni.
Den 19. maj bliver det til en dobbeltkoncert med sidste års modtager af P3 Prisen, Karl William, og R&B-sanger Anya.
En af landets ældste rockgrupper i form af Aarhus-glade Gnags fejrer 50 års jubilæum den 9. juni, mens Mads Langer er på besøg den 28. juli.
Og så bliver der utvivlsomt folkelig fællessang i Friheden, når Lars Lilholt Band gæster Aarhus den 18. august.
Alle koncerterne begynder klokken 20, og fra klokken 18 koster entréen 160 kr. Der er dog mulighed for at få adgang til Tivoli Friheden hele sæsonen ved køb af sæsonkort.
dp