Fortsæt til indhold

To indbrud i Skanderborg og et i Ry

Samfund
Jeppe Rafn

Der er indenfor det seneste døgns tid anmeldt tre villa-indbrud i Skanderborg Kommune.
På Poppelvej i Skanderborg er der stjålet en MacBook Air. Det er sket torsdag mellem klokken 07 og klokken 20.45. Tyven er kommet ind ved at opbryde et vindue.
Ikke så langt derfra, i en villa i Kirsebærhaven, er der stjålet smykker. Her har man opbrudt en terrassedør indenfor tidsrummet torsdag klokken 17.10 til 20.30.

Det tredje indbrud er sket på Skanderborgvej i Ry i perioden fra mandag klokken 17 til torsdag klokken 14.30. Her er der opbrudt et vindue og stjålet en tablet.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.