Behov for flere grunde
Både byggegrunde og lejligheder i midtbyen bliver centrale dele af fremtidens efterspørgsel på boligmarkedet
“Vi tørster efter nye grunde for øjeblikket for at kunne opfylde målet om bosætning.”
Sådan lyder det fra ejendomsmægler Per Sloth Nielsen fra EDC, når han bliver bedt om at vurdere boligmarkedets udvikling i Skanderborg frem mod 2027.
Per Sloth Nielsen havde nemlig også et indlæg på konferencen om byudvikling. Han fremhævede blandt andet tre faktorer, som efter hans opfattelse vil drive efterspørgslen på boligmarkedet i Skanderborg Kommune i de næste år.
“Forbrugerne efterspørger boliger i bedre kvalitet, der skal være nærhed til byens faciliteter, og der bliver stor efterspørgsel på lejligheder i midtbyen,” forudser Per Sloth Nielsen.
Efterspørgslen vil også betyde, at priserne vil stige med 34,5 procent fra i dag til 2027, lyder beregningen fra Per Sloth Nielsen.