Fortsæt til indhold

Sur beboer nikkede varmeaflæseren en skalle

Samfund
Kristine L Nydahl

Onsdag modtog politiet en anmeldelse om vold på Rådvedvej ved Egebjerg.
En 50-årig mand, der bor på Rådvedvej, skulle efter aftale have besøg af en varmeaflæser onsdag klokken 10.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at den 50-årige ikke længere var interesseret i besøget, da varmeaflæseren dukkede op. Han blev sur, greb fat i kravetøjet på varmeaflæseren og nikkede ham en skalle midt på panden.
Varmeaflæseren var en 60-årig mand fra Horsens.
Han havde ingen synlige skader efter skallen, men blev henvist til skadestuen for at blive undersøgt.