Gymnasier i Grenaa råber op mod besparelser

Der skal spares i omegnen af 10 millioner kroner fra 2016 til 2019 på Grenaa Gymnasium, der i 2016 havde et budget på 65 millioner kroner. I 2019 skal budgettet lande på et sted mellem 55 og 56 millioner kroner, fordi gymnasiet, ligesom landets andre gymnasier, skal spare to procent i det såkaldte omprioriteringsbidrag hvert år til og med 2019.
“Omprioriteringsbidraget, som vi synes er uretfærdigt generelt, giver store problemer for uddannelsesinstitutioner i lokalområder med få unge, hvor vi har svært ved at lave tilbud, som matcher dem, de har i de større byer,” lyder det fra rektor på Grenaa Gymnasium, Helene Bendorff Kristensen.
Hun mener, at man bør se på muligheden for at justere omprioriteringsbidraget i forhold til gymnasiets størrelse og elevtal.
“Når man tager de samme pengeprocenter fra gymnasierne over hele landet, så tror vi på, at yderområderne kommer til at lide mere, fordi vi i forvejen er pressede på elevtal. Vi bruger flere penge pr. elev, fordi der er færre elever. Vi kunne skære, så der kun er to eller tre studieretninger, men så vil vi ikke på samme måde kunne tiltrække de unge, og de vil ikke kunne blive lige så varieret uddannet hos os, som de kan på de større gymnasier,” siger Helene Bendorff Kristensen.

Penge til erhvervsuddannelser

Allerede fra sidste år har gymnasiet været i gang med at spare, og det er lykkedes dem at spare de to procent, som omprioriteringsbidraget foreskriver.
Dog rammes gymnasierne i år også af at skulle afgive 3,6 procent af budgettet til erhvervsuddannelserne.På trods af at Grenaa Gymnasium og Vid Gymnasier til daglig er konkurrenter i forhold til at tiltrække elever, er de i denne sag enige om at stå sammen. Det åbne brev til ministrene er forfattet af både elever, lærere og rektorer fra de to uddannelsesinstitutioner i Grenaa.
På Vid Gymnasier mener rektor, Morten Bang Sørensen, at de har været gode til at spare, men at der må være grænser.
“Vi gør en dyd ud af at lave effektiviseringer, som ikke går ud over eleverne. Vi må spare på studieture og lave dem på en anderledes måde, så vi kan friholde undervisning, så det ikke går ud over kvaliteten,” siger Morten Bang Sørensen, rektor Vid Gymnasier.

Bange for sygemeldinger

Selvom Grenaa Gymnasium er kommet i mål med første års besparelse, frygter stedets rektor for de kommende år, hvor der fortsat skal barberes to procent af budgettet.
“Konkret kan det mærkes, at vi bliver nødt til at bede lærerne om at lave mere for de samme penge. Det kan de godt, men vi frygter, at det ender i en masse sygemeldinger, fordi vi er tvunget til at presse dem,” lyder det fra Helene Bendorff Kristensen.

Klar til løsninger

På Grenaa Gymnasium er de endnu ikke så pressede på økonomien, at de er nødt til at lukke linjer, men de er bekymrede for, hvordan spareplanen udvikler sig de næste par år.
“Vi er hjulpet et stykke af vejen af reformen, hvor vi kan sammenlæse niveauer og fag, så vi ikke behøver lukke de mindre linjer. Vi er også klar til samarbejde med nabo institutionerne, og vi vil gerne finde løsninger. Men vi skal ikke spares meget mere, før det ikke kan lade sig gøre, uanset hvad vi gør,” siger Helene Bendorff Kristensen.
At gymnasiereformen kan være en fordel, nikker man genkendende til i den anden ende af Fuglevænget hos Vid Gymnasier. Her mener rektor Morten Bangs Sørensen dog, at nye tiltag som reformen er nødt til at følges med luft i budgettet.
“Der er mange gode ting ved reformen, men når man skal implementere nye tiltag, skal man også have ressourcerne til det, og så er det altså svært at spare samtidig,” lyder det fra Morten Bang Sørensen.
Grenaa Gymnasium og Vid Gymnasier håber på, at det åbne brev bliver set som et nødråb i forhold til, hvad der skal ske med omprioriteringsbidraget i 2018 og 2019, hvor det for alvor bliver en udfordring for gymnasierne at skære i budgettet. Undervisningsminister Merete Riisager har endnu ikke besvaret det åbne brev, og det har ikke været muligt at få en kommentar til avisen.