Kan have fundet sprængstof
Østjyllands Politi har afspærret dele af Langgade og Korsgårdsvej
Arkiv
Politiet er i øjeblikket til stede i et hus på Korsgårdsvej i Vivild ved Allingåbro.
I forbindelse med en anden politiforretning blev der kokken 12.18 fundet effekter, der kan være sprængstof.
Der er derfor tilkaldt ammunitionsryddere til at undersøge forholdet nærmere, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet har derfor afspærret Langgade øst og vest for indkørslen til Korsgårdsvej.
Politiet har kontaktet de beboere i området, som skal evakueres af sikkerhedsmæssige hensyn.
dp