Horsens-politiker trækker sig efter abe-kommentar om mørk fodboldspiller
Jeppe Rafn
"Hvem kan tage den abe seriøst."
Denne kommentar har ført til, at den konservative næstformand i Horsens, Heidi Milo, nu har meldt sig ud af partiet.
Kommentaren var rettet mod FCK-fodboldspilleren Mathias 'Zanka' Jørgensen, der vel og mærke er mørk i huden.
Kommentaren blev af mange opfattet som racistisk og har givet anledning til adskillige historier på Ekstra Bladets hjemmeside.
Heidi Milo forsvarede sin kommentar i Ekstra Bladet, men hun har nu taget konsekvensen af de mange negative reaktioner og meldt sig ud af Konservative.
Det oplyser partiets næstformand Mette Abildgaard (MF) til Ekstra Bladet.
Heidi Milo blev for blot et par uger siden valgt som næstformand hos de konservative i Horsens.