Inger Støjberg deler kagebillede - og deler vandende
Af Daniel Sennek
"I dag fik jeg vedtaget stramning nummer 50 på udlændingeområdet. Det skal fejres!"
Det kunne næsten lyde som T. Hansens nytårskrudt-reklame, men i virkeligheden er det den statusopdatering på Inger Støjbergs Facebook-profil, der siden den blev lagt på i går har fået internettet til at koge.
Opslaget fået mere end 4.400 kommentarer, mens mere en 27.000 mennesker har reageret på det. I beskeden har ministeren samtidig linket til ministeriets hjemmeside, hvor det er muligt at se de 50 stramninger.
Det er dog langtfra alle, der er tilfredse med den måde, som Inger Støjberg fejrer stramninger på udlændingeområdet med. Blandt andet på Twitter, hvor adskillige brugere kalder opdateringen for usmagelig.