Tre biler i voldsom ulykke på Herredsvejen
Tre biler var onsdag eftermiddag involveret i en voldsom trafikulykke i krydset Herredsvejen/Nordhøjvej i Hillerød.
Politiet kender endnu ikke de nærmere omstændigheder omkring ulykken, men mindst en person er blevet kørt på hospitalet, oplyser vagtchefen hos Nordsjællands Politi til Hillerød Posten.
Læs også: To kørt på hospitalet efter voldsom ulykke
Herredsvejen var efter ulykken spærret fra motortrafikvejen i retning mod mod Frederiksværk i en times tid, men den er nu åbnet igen.
Ikke første gang
Det er langt fra første gang, der sker en ulykke i krydset Herredsvejen/Nordhøjvej. I september sidste år var tre biler involveret i en ulykke, da en 45-årig kvinde kørte ud på Herredsvejen fra Nordhøjvej uden at overholde sin vigepligt, og Meløseborgeren Per Olsen er to gange blevet påkørt i krydset og har derfor forsøgt at få Vejdirektoratet til at gøre noget ved sikkerheden i krydset. Det kan du læse mere om her