Tre tyveknægtes kiksede forsøg på tyveri
Arkiv
I aftes forsøgte tre personer at begå tyveri mod en butik på Bredgade i Malling. Først kom to personer ind i butikken og tog kontakt til medarbejderen og bad om hjælp til at finde noget vin. Nogle minutter senere kom en tredje person ind, mens han talte i mobiltelefon. Kort efter så medarbejderen den tredje person stå bagved disken, hvor han fra baglokalet havde taget flere kartoner med cigaretter, som han havde puttet i en papkasse.
Da de to fik øjenkontakt, spurgte han pludselig om et kundetoilet, hvorefter medarbejdere sagde, at han ville ringe efter politiet, hvilket fik dem alle til at forlade stedet uden at få noget med sig.
De tre personer beskrives som:
A:
- Mand
- Anden etnisk baggrund end dansk
- 20-25 år
- 175-180 cm høj
- Almindelig af bygning
- Iført sort kasket, sort dynejakke og slidte cowboybukser
B:
- Mand
- Anden etnisk baggrund end dansk
- 20-25 år
- 175-180 cm høj
- Iført sort dynevest og en mørk trøje med lange ærmer
C:
- Mand
- Anden etnisk baggrund end dansk
- Ca. 50 år
- Ca. 180 cm høj
- Almindelig af bygning, men lidt kraftigere end de to andre
- Gråligt halvlangt hår som var redt tilbage
Var iført lyseblå skjorte, mørk jakke og brune sko.
jk