Tumult under indvejning før EM-boksebrag i Aarhus
Dennis "The Menace" Ceylan er helt klar til at modtage udfordreren Isaac Lowe
"Isaac Lowe, 56,7 kilo - Dennis "The Menace" Ceylan 56,9 kilo."
Natklubben Kupé i det centrale Aarhus lagde fredag sidst på eftermiddagen lokaler til indvejningen før det store Team Sauerland-boksebrag i Ceres Park og Arena lørdag aften.
Hovedkampen bliver titelforsvaret for aarhusianske Dennis Ceylan, der bevarede roen, da den iltre, engelske udfordrer Isaac Lowe, der sammen med en lille gruppe, meget støjende supportere, forsøgte at lade Dennis Ceylan nyde hjemmebanen.
"Det var den sidste manddomsprøve, inden vi går i ringen i morgen aften," fortalte Dennis Ceylan til Lokalavisen Aarhus.
"Han er svag, og jeg glæder mig til at bruge disse hænder," lød det fra "The Menace."
Og det navn lever han helt op til, kunne Tina Christensen bekræfte. Hun har som formand i flere bokseklubber i Aarhus fulgt Dennis gennem mange år.
"Jeg var med, da han boksede sin første kamp som 11-årig," siger Tina, der selvfølgelig også er ved ringen i Ceres Park og Arena lørdag aften.