Fortsæt til indhold

Elgaard Brothers satte Trumpf på Favrskov Revyen

Niveauet hos de medvirkende revyspillere overstiger langt det, man forventer af amatører

Samfund
Af Michael Wulff

Måske kan man tænke, at en lokalrevy kan være en lang affære at komme igennem. Sådan er det ikke i Hadsten, hvor 'Favrskov Revyen 2017 - Lidt Royal' de sidste dage har spillet med stort overskud fra de medvirkende.
Fredag aften optrådte de rutinerede revyspillere for godt 150 gæster, hvilket vil sige udsolgt. Og der var masser af glæde sig over. Dronning Margrethe - i skikkelse af Jan Erik Elgaard - kom forbi, åbnede aftenen og sagde tak for sidst. "Besøget hos Wavin var rørende!" og Queen er andet end en cigaret, måtte regenten erkende efter at have besøgt gartneriet i Foldby.
Prins Henrik havde også fået tid til at lægge vejen forbi Sløjfen, måske fordi han skulle gå på jagt i det nummer, som Kenn Lund Nielsen lagde figur til.
Denne sommers danske revyer vil sikkert have præsident Trump med. Således også Favrskov Revyen, der sendte ham på scenen for at møde borgmester Nils Borring. Han fik et par fif fra Trumpf, som revyholdet har valgt at kalde ham.
Der spilles sidste gang i aften, lørdag. Og har du ikke nået at se forestillingen endnu, så er der billetter at få. En god, meget musikalsk oplevelse venter.

Balletten Svanens Død er også med i en særdeles livlig affære.
Pædagogen har visse udfordringer med at finde det rigtige mad til børnene. Frikadeller står ikke øverst på madsedlen.
Tre brødre med efternavnet Elgaard: Niels Peter, Jan Erik og Steen.