Se her, hvad du kan spare
Arkiv
En vild priskrig raser lige nu mellem benzinstationerne, efter at landets største benzinselskab, Circle K, har sænket den vejledende pris. Priskrigen mellem de danske benzinselskaber er intensiveret voldsomt. Det viser et nyt pristjek, FDM har lavet for TV 2.
"Jeg har aldrig tidligere oplevet en situation, hvor priskrigen på benzin har været så intens som nu," siger forbrugerøkonom hos FDM Allan Skytte Christensen til TV 2.
Den intensiverede priskrig har høvlet yderligere 15 øre af de laveste priser. De var i forvejen skåret med 54 øre på grund af voldsom konkurrence benzinstationerne i mellem. Priskrigen betyder derfor, at du i forhold til januar nu sparer 69 øre per liter benzin.