Fortsæt til indhold

Superliga-hold dumper priserne til nedrykningskampe

Billetprisen til udebaneafsnittet i Viborg på søndag er kun 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn

Samfund
Arkiv

Dans, der støtter klubberne i AGF's gruppe i Superligaens nedrykningsspil, har nu fået yderligere et incitament til at støtte deres respektive hold, når de spiller på udebane.

Klubberne AGF, Silkeborg, Viborg og AaB har indgået en aftale, så fansene får billigere billetter til udebaneafsnittet.
Det skriver AGF på klubbens hjemmeside.
I weekenden spiller AGF den første af seks kampe i slutspillet, når holdet skal til Viborg søndag. For at få den størst mulige opbakning til den vigtige kamp får de aarhusianske fans får rabat, så en billet til kampen koster en 50'er, mens børn kommer ind for 25 kroner.
De lave priser skal være med til at fylde udebaneafsnittet, og AGF håber, at op mod 2.000 aarhusianere vil tage turen til Viborg på søndag.
"Vores fantastiske fans plejer altid at stille talstærkt op i Viborg. Det gjorde de også sidst, vi var der, og med det her tiltag håber vi, at der kommer rigtig mange på søndag. Vi vil gerne bidrage til, at der bliver skabt den bedst mulige stemning, når vi spiller på udebane. Samtidig vil vi også gerne hylde vores fans, der rejser med os rundt i medgang og modgang og altid yder en stor opbakning. Det betyder meget for vores spillere, at de kan mærke, at Aarhus er med dem - også på udebane," siger AGF-direktør Jacob Nielsen, der er glad for den imødekommenhed, som Viborg FF har mødt ønsket om rabat med.
"Vi har alle en interesse i et fyldt stadion, så det er dejligt, vi kan arbejde sammen om tiltag som dette klubberne imellem," tilføjer Jacob Nielsen til klubbens hjemmeside.
AGF's fans i paraplyorganisationen 'Samlet for Aarhus' er samtidig ved at undersøge mulighederne for et særtog til Viborg fra Aarhus og vil også arrangere anden fælles transport. Der bliver også fælles opvarmning i Viborg med en stor fanmarch fra midtbyen til stadion.
Udover prisrabatten indebærer aftalen også, at der både bliver et stemningsafsnit og et familieafsnit for AGF-fansene på udebanetribunen i Viborg.
Når AGF senere i slutspillet skal møde AaB og Silkeborg på udebane, vil der også være rabat til de kampe for AGF-fans.
dp