Bliv klogere på alkohol, hash afhængighed og behandling
Jesper Dengsø fra Center for Alkoholbehandling i Aarhus besøger Billernes Forsamlingshus tirsdag 4. april klokken 19.30
Jesper Dengsø, afdelingsleder i Center for Alkoholbehandling i Aarhus og tidligere afdelingsleder indenfor stofmisbrugsområdet lægger tirsdag 4. april klokken 19.30 vejen forbi Billernes Forsamlingshus, Thulstrupvej 3a i Alling, hvor han deler ud af sine mere end 10 års erfaring som behandler med alkohol, hash afhængighed og behandling.
"Alkohol kan slukke tørsten på både den gode og dårlige måde. Alkohol kan være med til at løfte stemningen og give festen et ekstra gear, og være den benzin, der gør en snak eller en koncert ekstra god. Desværre er alkohol også en af samfundets allerstørste udfordringer og økonomiske byrder," konstaterer Jesper Dengsø.
"Jeg vil fortælle om, hvad alkohol gør ved os som samfund. Hvad det gør ved den enkelte og ved familien, når forbruget udvikler sig til en afhængighed. Undervejs vil jeg også fortælle sandheder og myter omkring hash, og komme ind på den konfliktfyldte debat omkring legalisering af hash. Til slut vil jeg fortælle om, hvilke metoder vi bruger, når vi arbejder med afhængighed."
Det koster 30 kroner at deltage. Tilmelding nødvendig - du kan tilmelde dig her