Elever synger og danser sig gennem præsteskolens 100-årige historie

Pyha. De gamle strenge rektorer Kresten Herskind og Johannes Mygind må have vredet deres hænder oppe på deres sky, hvis de i forrige uge fulgte med i det første step i fejringen af 100 års jubilæet på det gymnasium, hvor de tilsammen slog takten gennem 53 år fra 1917 til 1970.
På scenen i gymnasiets store fællessal var der nemlig i den grad musik, dans og livsudfoldelse, da eleverne i 100 året for oprettelsen af “Præsteskolen i Rønde” gav deres egen version i en fri fortolkning af historien.
Selv Gud fortvivlede over al den uorden, som skyllede ind over institutionen, og Gud måtte have hjælp af en cool og moderne Suzanne Brøgger til at kapere, hvad der skete.
“Jeg vil ikke mere, jeg vil på pension,” udbrød Gud fortvivlet, og havde svært ved at følge med udviklingen, mens Suzanne Brøgger forklarede “Det er vejen, processen, der er målet”.
“Jamen hvad med resultatet?” replicerede en fortvivlet Gud.

Håret blev længere

Den gamle gymnasiestifter og rektor Kresten Herskind var med på scenen og kæmpede sin kamp mod elevernes usømmelige opførsel, mens der om ørerne på ham blev danset Charleston og spillet jazzmusik. Lærerne forsøgte at holde stand, men de moderne tider skyllede ind over Rønde og dets gymnasium med vrikkende piger i ankelsokker til 50'er musik som Tutti Frutti og My Boy Lollipop. Beatles med A Hard Day's Night og anden 60'er musik som A Whiter Shade of Pale fulgte efter, mens håret blev længere og længere hos både elever og lærere, mens undervisningen blev mere og mere flad og inkluderende med læreren i en nærmest ydmyg rolle over for de før så fromme elever på Rønde Gymnasium.
I en rap til slut sidder alle elever med deres mobiltelefoner. En ulykkelig Gud efterlader sig nærmest kaos og vil ikke mere, mens hele den flotte forestilling med høj kvalitet i musik og performance slutter med et fejende flot fællesnummer om “Fed lykke til alle”.

De unge har altid udfordret autoriteten

Der er mange veje til lykken og 100 års historie på Rønde Gymnasium har sine bud på fortællingen.
Elevernes forestilling hed “Den almægtige skemalægger” og kørte i et parallelforløb, hvor eleverne i musik- og dansenumre og sketches gav deres version af udviklingen fra sort præsteskole til frodig og spraglende gymnasium.
Eleverne har formentlig alle dage udfordret autoriteten, men kampen var ulige sværere under Kresten Herskind og Johannes Myginds håndfaste kamp mod “usømmeligheden”, end i 70'ernes og 80'ernes ungdomskultur og siden 00'ernes teknologiske og digitale udvikling, som vendte op og ned på både arbejds-, studie- og hverdagsliv.
Med “Den almægtige skemalægger” fik eleverne ved hjælp af en håndfuld lærere skudt 100-års jubilæet i gang med en både tankevækkende og festlig teatermusical. De ældste af eleverne vil dog være rejst deres vej som nye studenter, når jubilæet på Rønde Gymnasium for alvor fejres den sidste uge i august med kulmination fredag 1. september