Alternativet klar til valgkamp
Mira Issa Bloch og Jesper Arbo Frederiksen er i Januar valgt som de to første byrådskandidater for Alternativet i Skanderborg.
Alternativets politikudvikling i Skanderborg foregår i åbne og medlemsdrevne politiske udvalg. Her har alle mulighed for at deltage og være med til at definere Alternativ politik.
“Vi ønsker en dynamisk og involverende politisk kultur i Skanderborg. En politisk kultur som kan bygge en demokratisk bro mellem den enkelte borger og de folkevalgte. Vi ønsker, at det skal være attraktivt og muligt at involvere sig lokalt, uanset om man er akademiker eller håndværker, og hvad enten man kan bidrage med otte minutter eller otte timer om dagen. Vi mener, det skal være åbenlyst, at det nytter noget at være aktiv borger, og at vi alle gennem engagement kan være med til at skabe holdbare løsninger i Skanderborg,” skriver partiet i en pressemeddelelse til Lokalavisen.