Fortsæt til indhold

Sådan ser udbrændt fabrik ud dagen derpå

Samfund
Jeppe Rafn

Virksomheden Poca Glasfiber i Hedensted brændte mandag aften og nat ned til grunden.
Branden blev anmeldt ved 20-tiden og en time senere udsendte politiet en beredskabsmeddelelse og bad folk i området og at gå indenfor og lukke vinduer med videre, da der var risiko for, at branden udviklede farlig røg.
Det stod hurtigt klart, at bygningerne ikke kunne reddes, selvom brandvæsenet indsatte en hel del slukningskøretøjer.
Sydøstjyllands Politi oplyste tirsdag morgen, at man endnu ikke har kunnet komme i gang med de tekniske undersøgelser af branden, og man kender derfor ikke brandårsagen.
Der var ingen personer på fabrikken i Hedensted, der primært producerer glasfiberbåde og i år kan fejre 50 års jubilæum.