Fortsæt til indhold

Naturfagsmaraton hitter

600 elever i Favrskov satte hinanden stævne over opfindelserne

Samfund
Af Michael Wulff

”Vi vil gerne udvikle noget, som kan hjælpe de ældre.”
Ida Marie Mehlbye fra Præstemarkskolen i Søften var en af de 600 elever, som onsdag mødtes i Hammel Idrætscenter for at udveksle erfaringer på de ting, som de har skabt i timerne med naturfag.
Så der var udover hjælpemidler til gangbesværede god mulighed for at blive klogere på anatomien ved at kigge ind i de kroppe, der var lavet i flamingo for eksempel.
”Her kan du følge fordøjelsen,” fortalte Maj og Camilla fra Rønbækskolen i Hinnerup.
”Du kan se, at når du spiser, så ryger maden ned i spiserøret og videre ned i mavesækken.”
Og så fortalte de to piger, hvordan organerne arbejder sammen.
Ved 13.30-tiden blev der uddelt præmier til de elever, som havde fået flest point i de forskellige konkurrencer, inden busser fragtede eleverne hjem igen.
Flere video-optagelser gik tabt under redigering. Beklager.

Maj og Camilla fra Rønbækskolen med deres figur, hvor fordøjelsessystemet var blotlagt.
Et spejl kan bruges som laserkanon, der kan kaste lys op på skiven. Her måles præcisionen ud.
Indre organer og lidt frokost i Hammel Idrætscenter hal A.
Masser af spørgsmål var en del af dagen i Hammel.
Naturfag er sjovt.