Fortsæt til indhold

Bent Hansen ny formand for Grenaa Havn A/S

Den snart forhenværende regionsrådsformand afløser Poul Anker Lübker, der efter et år i formandsstolen, takkede af på mandagens generalforsamling

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Det bliver ikke overraskende nuværende regionsrådsformand Bent Hansen, der bliver ny formand for Grenaa Havn A/S. Det blev offentliggjort i forbindelse med mandagens generalforsamling.
Bent Hansen indtrådte i bestyrelsen for et år siden som afløser for tidligere Grenaa borgmester Gert Schou. Bent Hansen genopstiller ikke til regionsrådet ved valget tirsdag 21. november 2017.
Han afløser som havneformand Poul Anker Lübker, som forud for generalforsamlingen havde meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte.
Poul Anker Lübker har været med i bestyrelsen de seneste otte år.
Bent Hansen genopstiller ikke til regionsrådet ved valget tirsdag 21. november 2017.
Grenaa Havn kom ud af 2016 med et positivt regnskabsresultat på 8,1 mio. kroner.