Fortsæt til indhold

Hyggelig kæresteaften med 16-årig pige og 19-årig ung mand endte helt galt

Samfund
Arkiv

Det begyndte som en hyggelig lørdag aften med et kærestepar, der sammen med pigens mor sad og drak alkohol på Strandvej i Gedser, beretter Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
Da moderen gik i seng, blev de to unge - en 16-årig lokal pige og en 19-årig mand fra Svebølle - siddende og talte videre. Da lørdag aften var blevet til natten til søndag, klokken var 0.26, opstod der ballade.
Den unge mand slog pigen i ansigtet med knyttet næve, og senere lå hun på jorden udenfor, hvor han sparkede hende flere gange i maven.
Pigens mor hentede pigen ind, og den unge mand blev så vred over den nu lukkede dør, at han kastede sin mobiltelefon mod en rude i døren, hvorved ruden knustes.
Da en politipatrulje kom til adressen, blev den unge mand både anholdt og sigtet for vold og for hærværk. Han blev løsladt igen senere på natten, oplyser politiet