Fortsæt til indhold

Kærlige hilsner strømmer ind til kræftramte Ole Thestrup

Samfund
Jacob Nielsen

69-årige Ole Thestrup er ramt af lungekræft. Den nedslående besked annoncerede han selv på facebook lørdag med disse ord:
"Kære alle
For at der ikke skal herske nogen tvivl om min sygemelding- er grunden her: Min diagnose er lungekræft som har bredt sig lidt, og jeg begynder kemo-behandling i næste uge. Mange hilsner til jer alle.
Ole Thestrup"

Udmeldingen har fået fans i hobetal til tasterne med opbakning til den folkekære skuespiller. Mere end 1.000 personer har allerede kommentaret Thestrups facebookopslag og sender ham de varmeste tanker om god bedring.
Blandt andre skriver Anine Houstrup Pejstrup:
"Kære Ole
Jeg er en kæmpe stor beundrer af dig, og har været det siden jeg "opdagede" dig i "Blinkende lygter". Hver eneste gang jeg ser dit navn på rollelisten, så glæder jeg mig, for det er en garant for en fantastisk film. Og tak for det! ? Hvor er jeg ked af at høre om din sygdom.
Jeg ønsker dig en god og hurtig bedring!"

Mens Daniel Andersen skriver:

"God bedring til en af Danmarks allerbedste skuespillere! Håber du kommer dig vel kære Ole."