Tag en maraton sammen på cykel og i løbesko
Aarhus Firma Sport igen værter for Bike & Run Stafetten, som holdes 15. juni
Cykler og løbesko skal i brug, når kolleger, venner og familie mødes til Bike & Run Stafetten 15. juni i Aarhus.
Hvert stafethold - der er sammensat af tre løbere og to cyklister - tilbagelægger sammen en maratondistance. Alle kan stille hold - både hurtigløbere, luntere, dem på racercykler og dem på bedstemorcykler.
Aarhus Firma Sport er igen vært for Bike & Run Stafetten, der sidste år tiltrak 155 deltagere i Aarhus. På landsplan deltog 3.600 sidste år i den eneste stafet i Danmark, der kombinerer de to populære aktiviteter, løb og cykling.
Hold på fem personer
Til Bike & Run Stafetten består et hold af fem personer, hvor tre skal løbe 5 km og to skal cykle 13,6 km.
Der er start og mål ved ÅFS Centret, Paludan-Müllers Vej 110. Løberuten på fem km foregår på stier, græs, grusveje og fortov på og ved Vestereng. Der skal ikke krydses nogen veje.
Cykelruten på 13,6 km foregår på asfalt rundt om Vestereng: Herredsvej, Brendstrupgårdsvej, Olof Palmes Alle, Halmstadgade, Hasle Ringvej og Paludan Müllers Vej. Ruten er primært på cykelstier, og der er kun højresving.
Mere information og tilmelding frem til 14. juni 2017 på www.bikeandrun.nu.
jesl