Fortsæt til indhold

Seksårig dreng fik kraniebrud

Drengen så sig ikke godt nok for, da han cyklede ud på vejen

Samfund
Arkiv

En seksårig dreng blev søndag eftermiddag kørt ned på Solkærvej i Tinning ved Hinnerup.
Drengen var klokken 15.42 på vej hjem fra nogle venner, da han krydsede vejen på sin cykel.
Ifølge politiet så han sig dog ikke ordentligt for, så han kørte lige ud foran en taxa ført af en 43-årig mand.
Chaufføren slog bremserne i, men nåede ikke at standse bilen, før den ramte drengen, der væltede ned på vejen.
Drengen havde ikke cykelhjelm på og pådrog sig ved uheldet et kraniebrud og læsioner i ansigtet.
dp