Fortsæt til indhold

Den gamle lægebolig blev Røndes forsamlingshus

Else Munk, Rønde, var formand for menighedsrådet i Bregnet sogn, i nogle aktive år, hvor drømmen om at realisere en sognegård i Rønde by blev realiseret

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Sognegården Egegård i Røndes bymidte nærmer sig sit sølvbryllup, og det skal naturligvis markeres på behørig vis.
Else Munk var formand for Bregnet Menighedsråd fra 1988 og 12 år frem og sad således på en frontposition, da Egegård blev til.
Else Munk fortæller:
”Hvis væggene i Egegård kunne fortælle, hvad de har oplevet i de år, der er gået, ville det blive en lang og spændende fortælling om mange forskellige oplevelser. Det kunne f.eks. være om spændende foredrag, saglige møder, syngende børnekor, dejlig musik, livlige konfirmander, stilfærdige mindesammenkomster, lærerige højskoleformiddage, skiftende kunstudstillinger, mange snakkende mennesker og meget, meget andet.
Hvad væggene ikke kan fortælle er, hvad der gik forud for den dejlige dag 24. maj 1992, hvor målet med at få en sognegård i Rønde endelig var nået.
I mange år havde der i menighedsrådet været et stort ønske om, at få en sognegård i Rønde. Der manglede et sted i Rønde, hvor man kunne møde præsterne, og hvor kirkekontoret kunne være, hvor konfirmanderne kunne undervises, hvor menighedsrådsmøderne kunne afholdes og hvor det kirkelige, kulturelle og folkelige liv kunne udfolde sig.

Lægen blev spurgt

Gennem mange år var der i de skiftende menighedsråd blevet arbejdet på at finde en løsning, og mange muligheder for en god placering var blevet undersøgt. Skulle en sognegård ligge ved kirken, i nærheden af biblioteket, højskolen og gymnasiet eller nede ved skolen? Mange ideer var i spil, men uden en samlet begejstring i menighedsrådene. Problemet fandt først sin løsning, da det daværende menighedsråd i 1988 henvendte sig til læge O. Albæk om at købe Egegård, som dengang var hans bolig og lægepraksis. En aftale om køb af stedet kom i stand, og det endda selv om O. Albæk på det tidspunkt ikke havde tænkt på at sælge.
Der var bred enighed om, at Egegård var stedet, centralt beliggende midt i Rønde by. Tæt ved hovedgaden, rutebilstation og i passende afstand til skolerne og alligevel i rolige omgivelser.
De næste fire år blev en travl og meget spændende tid i menighedsrådet, ikke mindst for de medlemmer der blev valgt til byggeudvalget.

En del af byens liv

I menighedsrådet havde man et ønske om, at Egegård skulle blive en del af helheden i Rønde by, falde ind i det bestående liv i byen, men samtidig havde man også et ønske om, at bringe en fornyelse og øge det kirkelige og kulturelle liv i sognet og byen, og man håbede, folk ville tage stedet til sig og bruge det. Man kan vist godt sige, at disse forhåbninger er gået i opfyldelse.
I tidens løb har Egegård vist sig at være et sted der bliver brugt til mange forskellige ting i langt højere grad end man i sin vildeste fantasi havde forestillet sig fra begyndelsen.
I dag er Egegård et hus fuld af liv og virke, med tiden lidt slidt, men stadigvæk i fin stand. Ud over at være sognegård med de arrangementer og det arbejde, som menighedsrådet står for, er Egegård også blevet et ”forsamlingshus” i Rønde, hvor forskellige foreninger og grupper benytter huset til at afholde deres møder og sammenkomster af meget forskellige slags.
Det er dejligt at opleve, at rigtig mange mennesker nyder at komme i Egegård til de mange forskellige ting, som foregår der hver eneste dag. Vi håber det må fortsætte langt ud i fremtiden. Stort til lykke med de første 25 år”.