Fortsæt til indhold

Kongsted festede på SCU

Dj Kongsted fyrede op under festen på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

Samfund
Arkiv

Eleverne på SCU festede til tonerne af Dj'en Kongsted til skolefesten for nylig. Det var Festudvalget med Jakob Brauer fra 2.årgang på HHX i spidsen, som havde fået den populære Dj og producer til at lægge vejen forbi.

Sammen med sit 20 mand store festudvalg arbejder han målrettet på at såvel fester som fredagscafeer skal samle så mange elever fra de fem studieretninger som muligt, da det er med til at styrke fællesskabsfølelses og trivslen, siger han i en pressemeddelelse fra SCU:

Tilhørsforhold er vigtigt

”I festudvalget er elever fra alle vores uddannelser (HF, EUX, EUD, HHX samt HTX) og det er vigtigt at skabe de gode relationer, så alle føler, de hører til skolen og har det godt”, siger Jakob.

Han mener, at et godt skolemiljø er en vigtig del af det at gå i skole. Direktør Rikke Christoffersen bakker op om de gode initiativer:
”Det er dejligt, de unge gør en stor indsats for det gode miljø og tager initiativer, som får alle til at føle sig som en del af fællesskabet”, udtaler hun.

Elever fra SCU’s fem studieretninger gav den gas til koncerten med Kongsted. Pressefoto

Klar på at feste

Koncerten med Kongsted var arrangeret i samarbejde med Walters, og ifølge Kongsted er det altid sjovt at spille i Skanderborg. Uanset om det er til SMUK-fest, på Walters eller til en helt normal handelsskolefest, netop fordi folk i Skanderborg altid er klar på at have en god fest, og de er altid friske til at fyr e den af.
-srj