Radikale nærmer sig nu to håndfulde kandidater
En ungersvend fra Hornslet og en kvinde fra Ebeltoft er de nyeste kandidater
Det Radikale Venstre i Syddjurs har fået yderligere to kandidater med på listen til kommunalvalget tirsdag 21. november 2017.
Det er Robert Madsen, 19 år og studerende fra Hornslet, og Pia Haugaard Udengaard, 53 år, socialrådgiver og fra Ebeltoft.
“Vi er godt igang med forberedelserne til valgkampen, og arbejder i øjeblikket med temaer til valgkampen under overskriften: “Ikke til højre og ikke til venstre, men fremad,” siger nuværende byrådsmedlem Jan Kjær Madsen, Hornslet, spidskandidat til kommunalvalget. Jan Kjær Madsen har sat x i kalenderen ud for de ti første vælgermøder i efteråret.
Med ankomsten af yderligere to kandidater tager Det Radikale Venstres liste sig lige nu således ud:
- Jan Kjær Madsen, Hornslet
- Kari Baklund, Vistoft
- Carsten Bech, Ugelbølle
- Michael Skaaning Johansen, Ryomgård
- Heine Skovbak Iversen, Ebeltoft
- Mogens Frederiksen, Rønde
- Robert Madsen, Hornslet
- Pia Haugaard Udengaard, Ebeltoft
Listen lukkes først 21. september, så der er fortsat mulighed for Radikale støtter i Syddjurs til at hoppe med på vognen.