90 år og stadig vild med naturen

Den fysiske form er nok ikke helt som før, men ellers er Helmuth Strandgaard skarp og stadig en mand med sine meningers mod.

Søndag 28. maj fylder den tidligere leder af Vildtbiologisk Station på Kalø og forskningschef på Danmarks Miljøundersøgelser Helmuth Strandgaard 90 år, og selv om han i dag lever småt og praktisk i en ældrebolig i Lillerupparken i Rønde, så er han stadig en aktiv mand, også når det gælder om at komme ud i naturen.

”Jeg har på det seneste været en tur til nationalparkerne i Thy og i Vadehavet, jeg har været i Rold Skov for at se på spor efter vildt, og senest har jeg været på en tur til Sjælland for at besøge området omkring Skelskør,” siger Helmuth Strandgaard, som i sin bil stadig kører ud for at besøge steder og for at hilse på venner og tidligere kolleger.

Helmuth Strandgaard har boet i Røndeområdet i over 60 år, og er en mand, som har sat sit præg på udviklingen i lokalområdet.
Han stoppede som forskningschef på DMU i 1997, og med sin familie boede han indtil midt i 00'erne på Gretbjerggård i Hedeskov bag plantagearealerne ved Thorsager.
Gretbjerggård var en naturoase med 30 ha med skov, eng og søer og et frodigt dyreliv. Da det blev for stort og for meget, rykkede han med sin kone Birthe til et hus i Thorsager.
Som enkemand flyttede han for et par år siden til ældreboligen i Lillerupparken, hvor hans 'skødehund', Cain-terrieren Sif, holder ham ved selskab.

Rådyr i Kaløs skove

Helmuth Strandgaard voksede op i Tåstrup på Sjælland, hvor han allerede som barn var meget interesseret i naturen.

”Jeg var optaget af at fiske, fange ting, iagttage og undersøge, hvordan naturen egentlig hang sammen,” fortæller Helmuth Strandgaard.

Efter realeksamen blev han skovfogedelev i Vestjylland og var nu døgnet rundt i naturen. Uddannelsen blev suppleret med et ophold på Jægerskolen på Kalø, hvor han stiftede bekendtskab med det faglige miljø omkring vildtforskningen på Vildtbiologisk Station.

”Samtidig var der i Vestjylland ballade med krondyrbestanden, som var til gene for landbruget. Det skulle undersøges, hvordan man bedst kunne tilpasse bestanden til betingelserne på levestedet,” fortæller Helmuth Strandgaard.

Det blev starten på hans karriere som forsker indenfor vildtbiologien. Han nysgerrighed blev også vakt af rådyrbestanden i Kaløs skove, og for hvordan en population af dyr finder sig til rette på et givet levested.

Gennem år blev rådyr indfanget og mærket med halsbånd med numre på, således at man kunne registrere dem og deres færden, når de senere blev observeret eller skudt andre steder.

Skrev også børnebøger

Helmuth Strandgaard erhvervede sig en doktorgrad i 1972 på sin afhandling om, hvordan en rådyrbestand organiserer sig socialt og strukturelt for at overleve på et givet territorium. Det gav en banebrydende forståelse for, hvordan et samfund af rådyr fungerer.

Karrieren som anerkendt videnskabsmand var for alvor sat på skinner, og der var bud efter Helmuth Strandgaard fra forskningsmiljøer over hele verden. Han rejste til og opholdt sig i mange forskellige lande lige fra Grønland til Afrika. Han var dygtig til at fortælle og skrive, og fra hans pen flød der alt fra videnskabelige artikler til børnebøgerne om Rasmus Rådyr og Frida Fasanhøne.

Både som videnskabsmand og jagtentusiast havde han orden på både sin moral og sine holdninger, og han værnede om Vildtbiologisk Station som en fri og uafhængig videnskabelig institution, hvor opgaven var at varetage vildtets interesser uden hensyn til, hvad forskellige politikere eller interesseorganisationer mente.

En af de kampe Helmuth Strandgaard var gladest for at have været med til at vinde, var kampen imod Landbrugsministeriets salg af Kalø sidst i 80'erne.

Generelle principper

Helmuth Strandgaards forskningsområde var populationsdynamikken hos rådyr, kronhjorte og rensdyr.

”Principperne om populationsdynamik mener jeg vi også kan bruge på de aktuelle problemer vi har i dag med overbefolkning, social uro og migration,” siger Helmuth Strandgaard, som for halvandet år siden fik offentliggjort en kronik i Jyllands-Posten om nødvendigheden af at begrænse jordens overbefolkning.

Så lysten til at debattere fejler ikke noget hos den snart 90-årige fødselar, som bor godt i Lillerupparken og roser hjemmeplejen for en upåklagelig indsats.

Dagen fejres i A-Huset Lillerup med familie og venner, og Helmuth Strandgaard ser frem til blandt andet at se sine tre piger, tre børnebørn og tre oldebørn.