Embedsmænd kan ikke være neutrale

"En traditionel embedsmand har kunnet koncentrere sig om det saglige, det faglige og det skjulte. Men fremover skal man ud i det dialogbaserede, det kommunikerende og det synlige. Og der, hvor man sætter sig selv i spil," siger Lisbeth Binderup til Altinget.dk

Hun vil gerne væk fra den klassiske forståelse af embedsværket som neutral, og vil faktisk slet ikke anerkende begrebet neutralt embedsværk, oplyser Altinget.

"Jeg anerkender faktisk ikke begrebet om den neutrale embedsmand, fordi det findes ikke. Vi er allesammen bærere af værdisæt, og nogen har måske det her med neutralitet som en værdi," siger kommunaldirektøren til Altinget.

Jurister skal have en ny rolle

Den rolle som embedsmandens har i kommunen skal laves om ved at juristen ikke kun skal lave afgørelser, men i stedet skal overgå til en funktion, som arbejder henimod at få borgere til at anerkende afgørelserne, mener Lisbeth Binderup.

Lisbeth Binderup nævner eksempelvis at det med en byggesag handler om at hjælpe borgeren med vejledning, sådan at byggerierne lever op til lovgivningen, og derfor ender det ikke med en afgørelse.

"Helt ideelt så kan man måske sige, at det ikke skal komme til det punkt, hvor man bliver nødt til at træffe en afgørelse," siger Lisbeth Binderup til Altinget.

Men hun nævner også et andet eksempel på embedsmandens nye rolle er. Embedsværket skal sikre at det ikke kun er de kritiske, der møder op, når der kaldes ind til borgermøder.

"Man tænker traditionelt borgermøder som det sted, hvor borgere kan komme og gøre gældende, hvad de er utilfredse med, når man har besluttet, hvad der skal laves," fortæller Lisbeth Binderup til Altinget.

Dog mener kommunaldirektøren, at der skal ændres på den tankegang.

"I den nye tid, hvor man tænker mere samskabelse, der vil man typisk inddrage borgerne langt tidligere, og lade borgerne lave planlægningen," siger Lisbeth Binderup til Altinget.