Regn kunne ikke stoppe petanque-entusiaster
Onsdag eftermiddag var der Rødvins petanque på Tinglev Tennisklubs baneanlæg.
Vejrudsigten holdt, hvad den havde lovet – nemlig – regn i stride strømme, så da man mødte op, var banerne totalt oversvømmede, og de fremmødte sludrede lidt, om ikke de blot skulle nøjes med en kop kaffe og hjemmebag.
Pludselig stilnede regnen af, og fem baner var rimelig uden vand, så der blev alligevel spillet. Det lykkedes at afvikle tre runder, hvor de to sidste var i nogenlunde tørt vejr.
Der var 20 deltagere, hvor af kun tre vandt alle kampe, syv vandt to kampe, syv vandt en kamp og kun tre nåede ikke at vinde.
Der var præmier, skænket af klubben og Kæthe Clemmensen, Terkelsbøl til: Edith Thomsen, Karen Hansen, Jørgen Johansen, Dorrit Kristensen, Ane Marie Lavrsen, Anemi Madsen og Martha Christiansen.