Ry byder på gratis glæder i pinsen
Der er gratis koncerter hele pinsen
Pinsen i Ry bliver med fest og glade dage, for hver eneste aften er der live-musik midt i byen fra klokken 18.00 til 23.00. Mandag er det hele dagen. Og det hele er gratis.
"Vi har et fantastisk musikprogram hele pinsen. DJ Einar spiller fra klokken 18, Det vildeste band spiller fredag og lørdag, og søndag er der Lunchbox. Vi har også mange lokale bands, eksempelvis det lokale lærerband fra Ry Højskole. Mandag er der musik hele dagen, når Danmark Dejligst gæster byen med blandt andre Rasmus Nøhr og Zididada,” fortæller Isabel Morgenstern fra Ry Outdoor Festival, i en pressemeddelelse.
Ry Outdoor Festival starter fredag i pinsen med en stor palette af udendørstilbud. Der er alt fra yoga og skønne gåture til adventurerace, zombiejagt og overnatning i de høje træer omkring Ry.
Men festivalen er ikke kun for folk med kondien i orden og traveskoene snøret på.
“Den er for alle, der har lyst til at opleve god stemning, god musik og god mad. Vi har madboder med lokal og international streetfood og vi har fantastisk musik," fortæller Isabel Morgenstern.
Hele programmet for festivalen kan ses på Ryoutdoor.dk. Ashb