Jeg er en ægte bonderøv

Ulla Malmos på 53 år bor i et istandsat tidligere fodermesterhus i Balle med en udsigt ud over markerne. Det er på landet hvor vasketøjet hænger i en snor fra det ene træ til det andet. Hvor der stadig dufter af det, som det skal dufte af og hvor fuglekvidren kan høres. Som hun selv siger, så er det livet og her hun føler sig hjemme.
For at bo på landet, er ikke helt nyt. Ulla Malmos er nemlig selv opvokset på et landbrug – og derfor kalder hun da også sig selv for en ganske ægte bonderøv.

”Da jeg var til casting til Hjem til Gården, spurgte de mig, hvorfor de skulle vælge mig, så sagde jeg, fordi jeg er autentisk og det er jeg jo,” siger hun og smiler.

Ulla Malmos er født og opvokset på en gård. Hun er uddannet dekoratør og i dag selvstændig i filmbranchen som location manager eller rekvisitør og lever af at lave spillefilm. Sidste år var hun booket til en film, men den blev udskudt meget kort tid inden de skulle have været i gang. Så hun havde hul i kalenderen.

"Da jeg havde fået at vide, at det var aflyst, så jeg på Go' Morgen Danmark at de søgte deltagere til Hjem til Gården. Jeg tænkte, at det melder jeg mig til, for jeg kommer jo fra landet, og er også vokset op, hvor vi slagtede grise, lavede marmelade og fik mælk ude fra stalden. Og det her var en mulighed for at komme tilbage til barndommen og genopleve fragmenter af den, og det var fantastisk at genopleve det,” siger hun.

En barndom på landet

Ulla Malmos opvoksede på en gård som hendes far havde købt af sin farfar. Her var der både heste, malkekøer, grise og høns, og hun elskede det.

”Jeg synes det var fantastisk at leve på gården dengang. Der var masser af arbejde, men arbejde er jo ikke negativt, det er jo vidunderligt at have nogle opgaver, som man har ansvaret for,” siger hun.
Men trods hendes erfaringer som landmandspige, vat det var ikke altid lige nemt i programmet.

”At jeg havde boet på en gård i min barndom, var både godt og skidt. Alle mente, at de kunne alting, selvom de måske kun havde set en pony i zoologisk have. Så jeg lærte, at selvom jeg kunne finde ud af det, så skulle jeg lukke munden, og det var sindssygt svært,” siger hun og fortsætter:

”For jeg har jo malket, slagtet syltet og kastreret. Først efter program fem, gik det op for folk, at jeg kunne noget, og så kom de og spurgte mig.”

Ulla Malmos fik i programmet ansvar for maden, fordi andre ikke havde erfaringen.

”Jeg blev valgt til at disponere de råvarer, vi havde, for der ikke var nogen, der havde erfaring med det. Det handlede jo meget om at rationere og planlægge, og det gjorde min mor jo dengang. Vi skulle have en 10 liters gryde med kartofler hver dag, fordi der både var familie og karle, så jeg fik godt nok skrællet kartofler, men i dag er jeg knaldhurtig til at skrælle,” siger hun og griner.

“Jeg er nøjsom”

Hjemme hos Ulla Malmos er der ingen opvaskemaskine eller designermøbler. Som hun selv siger, kunne hun sagtens få råd, men hun er nøjsom, og det har hun været gennem hele sit liv.

”I går var jeg nede ved stranden og samle strandkål, så vi har fået strandkål i alle afskygninger og også nogle til fryseren. Det tog to minutter at fylde to poser,” siger hun.

”I dag, kan jeg godt lide at lave ting fra bunden, men jeg hadede det som barn. Hvis det stod til mig, ville jeg have haft pizza og burgere. Alt det, der gør-det-selv mad, som min mor havde gang i, det var så kedeligt. Vi fik stikkelsbærgrød til dessert tre gange om ugen, for hun plukkede jo fire tons og kom i fryseren, og jeg synes, det var røvsygt, men nu ville det være fantastisk,” fortæller hun.

Ulla Malmos fortæller at hun aldrig har sløset med pengene, og at det er noget der ligger dybt i hende.

”Jeg er nøjsom og jeg tror måske det kommer sig af, at jeg lige siden jeg var barn fået at vide, at jeg skulle klare mig selv og der faldt ikke noget af i utide. Så jeg har lært fra barnsben at disponere over mine penge, og da man ikke kan få tre retter for en krone, så har man hele tiden skulle tænke, hvad er vigtigst for mig. Og jeg tror det ligger helt dybt inde i mig. Jeg hader at frådse. Jeg er jo et produkt af min barndom,” siger hun.

Og Ulla Malmos nyder den måde at leve på.

”Mange tror lykken er materielle ting, men lykken er derude,” siger hun og kigger ud på markerne med dådyrene, der løber forbi.”