Fortsæt til indhold

Stofa-kunder får nyt giganet

Tv- og bredbåndsselskabet Stofa er netop gået i gang med en omfattende opgradering af kabel-tv nettet. Det vil inden for den næste halvandet år give næsten 450.000 Stofa-kunder mulighed for at blive koblet på et fremtidssikret giganet.

Samfund
Arkiv

GRENAA: Stofa har netop skrevet kontrakt med den globale teknologivirksomhed Arris, der er blandt de førende i verden inden for kommunikationsteknologi. Sammen med komponentleverandøren Teleste skal Arris være med til at implementere giganet i kabel-tv nettet i antenneanlæg over hele landet.
Udover at muliggøre gigabit-internet, nye interaktive tjenester og kommende 4K tv-kanaler har opgraderingen også økonomisk og tidsmæssigt fordele. Ved at udnytte det eksisterende net kan opgraderingen til giganet nemlig gennemføres ganske hurtigt og koster derfor også blot en tredjedel af omkostningen til at udrulle nyt fiberbredbånd.
- Vi kommer vi til at løfte vores kunder langt ind i fremtiden. Den nye teknologi betyder, at kabel-tv nettet fuldt ud matcher de hastigheder, vi kan tilbyde på vores fibernet. Så ligesom vi har etableret et fremtidssikret fibernet i de dele af landet, der har døjet med dårlig dækning, får vi nu også fremtidssikret vores kabel-tv net i de øvrige dele af landet, siger adm. direktør Ole Fruekilde fra Stofa.
Opgraderingen er så småt startet op i dele af Aarhus, og det betyder, at de mere end 40. 000 medlemmer i Antenneforeningen Aarhus i løbet af andet halvår af 2017 bliver blandt de allerførste, der kommer til at nyde godt af det nye giganet. Efterhånden som der laves aftaler med de øvrige antenneforeninger og -anlæg opgraderes kabel-tv nettet henover 2017-2018 i resten af landet.