Fortsæt til indhold

Sankt Hans i Ørsted Sognegård

Samfund
Arkiv

ØRSTED: Sang, musik, godt fællesskab, hyggelig snak, dygtige folk i køkkenet - ingredienser der kan sætte en god stemning. Det er hvad Sankt Hans aften i Sognegården plejer at byde på. Og det tyder ikke på at i år bliver en undtagelse.
Arrangementet foregår fredag 23. juni kl. 19. Organist Henrik Høj Madsen og kirkesanger Olaf Madsen er ansvarlige for underholdningen, og de har ofte overraskelser i ærmet. Der vil naturligvis også som sædvanligt blive budt på pølser med brød, øl og vand og kaffebord. Efter kaffen går man i præstegårdshaven og synger fra højskolesangbogen omkring bålet.