Aarhus-student får lutter 12-tal på eksamensbeviset
21-årige Jeppe Ørts Albertsen fra den toårige HF-uddannelse på VUC Aarhus sprængte karakterskalaen og endte med et snit på 12,4 på grund af bonus fra fag på A-niveau.
Det skriver VUC Aarhus i en pressemeddelelse.
Den unge mand, der har formået at høste lutter 12-taller havde faktisk ikke planer om at tage en gymnasiel uddannelse.
”For nogle år siden var det ikke planen, at jeg skulle have mig en gymnasial uddannelse. Jeg har været omkring både produktionsskole og hhx, og det var først, da jeg startede på VUC Aarhus, jeg kunne mærke, jeg var på rette vej. Her har jeg mødt nogle rigtig dygtige og engagerede lærere, som har givet mig lyst til og mod på at studere. Og ikke mindst har jeg mødt kursister, der – som jeg selv – har prøvet meget andet end den lige skolevej. Det har været superinspirerende at studere sammen med vidt forskellige mennesker, som kommer forskellige steder fra, og som kan en masse forskellige ting. Det har virkelig været med til at løfte undervisningen.”
dp