Fortsæt til indhold

Jysk mesterskab til HOG

Samfund
Arkiv

HINNERUP: HOG/GUI U16 Drenge Vest 2 har sikret sig det jyske mesterskab i fodbold. I seminfinalen mødte holdet Viborg FF, som man vandt over med 9-8 efter straffesparkskonkurrence.
Lørdag mødte HOG/GUI Odder IGF i finalen. Kampen blev spillet på neutral bane i Brabrand IF. HOG/GUI styrede alt de første 20 minutter og bragte sig fortjent foran 2-0, men Odder kom godt igen og fik lige inden halvleg udlignet til 2-2.
I anden halvleg kom HOG/GUI igen foran 3-2 og 4-2, men Odder IGF fik reduceret til slutresultatet 4-3.
Odder IGF fik deres velfortjente sølvmedaljer og HOG/GUI kunne tage hjem med guldmedaljer, en stor pokal og T-shirts med teksten "Vinder af det jyske mesterskab 2017".
HOG/GUI U19 Drenge 1 sikrede sig sølvmedaljerne i kampen om det jyske mesterskab.
I semininalen vandt holdet 3-1 over Skibsby Højene IF. I finalen mødte holdet, på neutral bane i Kjellerup, den anden semifinalevinder - Sunds IF. HOG/GUI var set over kampen klart boldførende og bragte sig foran 1-0, men Sunds kom igen og fik udlignet til slutstillingen 1-1.
Der måtte derfor forlænget spilletid til, og her trak Sunds IF det længste strå og vandt kampen 2-1, og kunne dermed smykke sig med guldmedaljerne.
HOG/GUI fik overrakt velfortjente sølvmedaljer for en fornem andenplads i U19 Drenge 1 rækken.