Jeg bøjer mig i støvet
Kolind Revyen lægger nye alen til sit ry som juni måneds højdepunkt
De er vaskeægte amatører, aktørerne i Kolind Revyen, men amatører i ordets positive og egentlige betydning. Amatør er afledt det latinske amare, der betyder at elske.
Det er lige hvad skuespillerne i Kolind Revyen formår år efter år.
De indtager scenen i Byhallen med stor lidenskab og kærlighed til deres hobby - at give de over 300 mennesker, der hvert år fylder den tidligere markedshal til sidste plads, en oplevelse.
I år var den så lokal-lokal, at det vil kræve mange forklaringer at pensle ud, hvad de enkelte numre handlede om. Det var netop det fine ved lørdagens næsten halvanden time lange revy, at den formåede at komme i hus uden at kede, selvom det i 2017 var den hardcore lokalhistorie om Livets gang i Lidenlund.
Der var fart over feltet i næsten samtlige minutter, og kun få steder undervejs var der tomgang. Den musikalske side af revyen var bedre end nogensinde. Hvem ud over Johnny Hansen og Kandis vover sig ud i at fortolke Volbeat-ørehængeren 'For Evigt' som afslutningsnummer udelukkende tilsat tangentrytmer fra revyens musikalske troldmand Jesper Mogensen og slippe godt fra det i modsætning til Johnny Hansen og Kandis?
Revyens store lovestory, genforeningen af de mangeårige kammerater, brugsuddeler Jørn Schmidt og centerleder Claus Tikær, Kolind+, var aftenenes tolver. En perle af et velskrevet revynummer med Kasper Kolstrup Møller som den afgørende og velsyngende brik som brugsuddeleren godt understøttet af Lars 'HP' Petersen som centerlederen. Det var meget betagende og ømt.
Betagende er det forkerte ord at bruge om Kolind Revyens ramme, som i år var digteren og libertineren Jørgen Leth i skikkelse af samme Kasper Kolstrup Møller. Flanøren Jørgen Leths indtog i revyen var naturligvis afstedkommet af, at Leth til fremtidigt brug i togene har fået til opgave af Aarhus Letbane I/S at indtale navnene på letbanebyerne
Jørgen Leths nasale stemme kunne Kasper Kolstrup Møller imitere til noget nær perfektion, og derfor var både intro og outro hylende morsom. Du skal passe på Andreas Bo ...
Jeg bøjer mig i støvet over, at revyfolket i Kolind år efter år formår at lave en revy, der både er velskrevet, velspillet, sjov det meste af tiden og lige har den der knivspidse kant, der gør, at man accepterer de platheder og nemme sjoferter, som også følger med.