Tyskland har omgående indført grænsekontrol
Jacob Nielsen
Som et led i de tyske myndigheders forberedelse til G20-mødet i Hamborg den 7. og 8. juli, har Tyskland med omgående virkning indført grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Skal du til Tyskland er det derfor vigtigt at huske at medbringe pas. Det oplyser Rigspolitiet.
Den midlertidige grænsekontrol er fleksibel, og det betyder, at danske statsborgere kan blive mødt med grænsekontrol, men det ikke er
sikkert, at det sker.
Grænsekontrollen vil foregå frem til og med 11. juli.