Fra vejens simpleste hus til familiehus med maksimal pladsudnyttelse

Villa, have og luftforandring trak i Christine Dyrup og Sebastian Skejø, da de i 2020 rykkede fra en lejlighed i Aarhus C til Højbjerg med to børn på henholdsvis tre og et år under armen.

Husets stand og størrelse var ikke så vigtig, for parret drømte om at renovere og sætte deres eget præg på et hjem. Til gengæld var beliggenheden i Højbjerg altafgørende, så parret bød på hele tre huse i området.

»Vi fik det mest simple hus, men med den bedste beliggenhed. Det var et ret gennemsigtigt hus uden dumme overraskelser,« fortæller Christine Dyrup.

Når man træder indenfor hos familien Dyrup, er den store have noget af det første, man bemærker. På en sommerdag med åbne terrassedøre, føles det som om, at den forøger husets størrelse.

Familiens kærlighed til beliggenheden, kan man heller ikke sætte en finger på. Fra køkkenet har de nærmest en panoramaudsigt ud over Aarhus, hvorfra man også kan ane Brabrand Sø.

Som en måltidskasse

I dag har parret gennemført en omfattende renovering af huset fra gulv til loft.

Præmissen for boligen har hele vejen igennem været optimal pladsudnyttelse, og det har hele tiden været en prioritet for dem, at alle (nu tre) børn fik deres eget værelse. Og så var det ellers bare at smøge ærmerne op.

Christine Dyrup sammenligner renoveringen med en måltidskasse, man skal lære at bruge.

»Det hele var nyt for os. Det var lidt ligesom at få en måltidskasse, hvor man skulle arbejde med nye elementer og få det hele til at spille sammen.«

Parret lagde en overordnet plan for renoveringen, og allierede sig med en tømrer, som de kunne spørge til råd.

»Det hele var meget tilfældigt, og vi blev grebet af stemningen. Det var ikke ret gennemtænkt, men selvfølgelig ikke hovedløst,« siger Sebastian Skejø.

»Vi synes, det var sjovt at gøre noget. At skabe noget. Det er sjovt at se tilbage på nu, at man selv har lavet det og det. Og så har det også været en læringsproces for vores børn at se ting blive til,« siger Christine Dyrup.

Huset var, ifølge parret, meget gennemsigtigt, simpelt og overskueligt. Derfor var der mange ting, som »gav sig selv« gennem processen.

Selvom en global pandemi gjorde dele af renoveringen mere vanskelig, var det også en fordel for parret. Særligt Sebastian, som også på daværende tidspunkt var ph.d.-studerende, gik i stå med sit forskningsprojekt, og det gav mere fleksibilitet og tid i hverdagen, som blev udnyttet i huset.

Ingen høje forventninger

Man fornemmer tydeligt Christine Dyrup og Sebastian Skejøs umiddelbare tilgang til deres hus. Og det har drevet dem langt i processen.

»Vi har en Pippi Langstrømpe-tilgang: Det har vi ikke prøvet før, så det kan vi sikkert godt finde ud af. Vi havde på ingen måde høje forventning til renoveringen eller til os selv, og det var en fed måde for os, at gå ind til det på. Så kunne man blive begejstret over sig selv,« smiler Christine Dyrup.

»Den eneste drøm og stensikre plan vi havde, var, at der skulle sildebensparket på gulvet. Vi brugte YouTube, og så lagde vi ellers gulvet. Der er et par småfejl hist og pist, men vi kan sagtens leve med det. Vi har fra start sagt, at går det galt, så går det galt, og ellers laver vi det om,« siger Sebastian Skejø.

Gulvet blev lagt på tre dage, og det er da også det, de er mest stolte af i huset. Der gik dog et år, før de fik gulvlister på.

»Vi har helt klart valgt nogle kompromisløse løsninger, der var mere bøvlede, fordi det var billigere. For eksempel har vi købt egetræslister fra en fabrik i Esbjerg, som Sebastian kørte ned for at hente, og så har vi olieret hvert et stykke for at spare nogle penge,« fortæller Christine Dyrup.

På trods af de fire værelser, huset rummer, har parret formået at prioritere en rummelig stue, hvor der også er plads til et stort spisebord. Stuen betegner parret som ”husets leverum”.

»Stuen er så meget os. Børnene vil gerne være tæt på os, og der er plads til, at vi kan holde store fødselsdage og have venner og familie på besøg. De store vinduespartier til haven forlænger rummets størrelse,« siger Christine Dyrup.

Hvad har været jeres største udfordring under renoveringen?

Børn. Helt klart. Især barn nummer tre har været en gamechanger. Skuret i haven, som vi er i gang med lige nu, det går meget langsomt,” fortæller Christine Dyrup med et smil og fortsætter.

»Men omvendt har det også været en dannelsesproces for vores børn. De synes, det er fedt, når de får lov at holde en pensel, så vi har forsøgt at inddrage dem så meget som muligt i processen. Jeg gik en dag en tur med vores dengang 4-årige i Aarhus. Pludselig pegede han på et højhus og sagde: ”mor, tror du ikke godt, at vi kan bygge sådan et?”«

»Ja, selvom børnene utvivlsomt har forlænget projektet, har det også været sundt for os, at de har fungeret som en form for stopklods,« supplerer Sebastian Skejø.

Er der noget, I har fortrudt, I har gjort?

»Nok nærmere ikke gjort. Vi fortryder, at vi ikke skiftede vinduerne, da vi var i gang. Vi skiftede alt andet, men ikke vinduerne, og det kan vi godt fortryde,« siger Sebastian Skejø.

Hvad har overrasket jer mest i renoveringsprocessen?

»Positivt er jeg overrasket over, at vi befandt os så godt i det, som vi gjorde, og at det ikke var sværere. Vi havde ingen erfaring, men hvis man sætter sig ind i det og tør gå på kompromis med nogle ting, så kan man faktisk rigtig meget selv,« fortæller Christine Dyrup.

»Der var flere ting, hvor vi tænkte, at det var dumt at kaste os ud i det, men vi blev positivt overraskede. Hvis man, ligesom os, synes, det er sjovt og finder en glæde ved at skabe ting, så er det bare at kaste sig ud i det,« råder Sebastian Skejø.

Hvad er det vigtigste, I har taget med fra renoveringen?

»Vær indstillet på, at det ikke behøver at være perfekt. Man behøver ikke ramme den lige i røven første gang, for man kan som regel lave det om. Vi har lært en masse hen ad vejen, og vores tilgang har altid været, at det finder vi nok ud af,« råder Christine Dyrup.

Har I nogle gode råd til andre, der går med renoveringsdrømme?

»Gå aldrig ned på udstyr. De gange, hvor vi har brugt dårligt eller billigt udstyr, har det bare taget meget længere tid. Og så sæt forventningerne efter evner. Hvad kan man leve med, og hvad kan man ikke. Vi kan leve med ret meget,« siger Sebastian Skejø.

»Et godt tip, som min svigermor kom med, er, at når det virker uoverskueligt med at bortskaffe byggeaffald, så tag en spand med hver gang du går fra huset. Pludselig er det væk uden at man føler, man har gjort så meget,« fortæller Christine Dyrup.

Tryktestet indretning

En praktisk indretning er nødvendig, når man er en familie på fem, som skal boltre sig på 110 kvadratmeter. Men indretning fylder ikke ret meget hos parret, og da de bliver bedt om at sætte ord på deres tanker om indretningen, siger de »tilfældig« nærmest i kor.

»Vi vil gerne fylde vores hjem med gamle ting med sjæl og have nogle enkelte investeringer, som skal holde i lang tid,« siger Christine Dyrup.

»Gæster skal føle, det er hyggeligt. Alt er tryktestet, ellers skal vi ikke have det. Det skal enten være noget, der holder, eller noget, vi kan skifte ud uden at have brugt for mange penge på det,« fortsætter hun.

Spisebordsstolene er fra en skole, som parret købte for 20 kroner per styk.

»Praktikken fylder mest. Vi køber ikke så meget nyt, og hvis vi gør, skal det holde i lang tid. Vi har ikke en aktivistisk tilgang, men vi ser ingen grund til at investere i dyre møbler, når vi har tre små børn,« siger Sebastian Skejø.

Hvad har været jeres største indretningsmæssige udfordring?

»Vores største udfordring er helt klart skabsplads. Lige nu har jeg skabsopbevaring på vores mindste søns værelse, fordi han ikke har brug for pladsen lige nu. Når det en dag bliver en udfordring, må vi løse den,« fortæller Sebastian Skejø.

»Selvom huset kun er 110 kvadratmeter, føles det større, fordi der er en god rumfordeling og udnyttelse af pladsen,« siger Christine Dyrup.

Parret er på nuværende tidspunkt ved at lave et skab med en bordplade i stuen og bygge et skur i haven. De håber, de en dag har tid og overskud til at lave en til- eller overbygning på huset, så huset også i fremtiden kan opfylde familiens pladsbehov.