Line blev Årets Fotograf i PhotoCare
Line Hald blev kåret som vinder i kategorierne: Børneportræt, babyportræt og gruppeportræt.
Grenaa: Line Hald fra PhotoCare Grenaa fik i weekenden 27. - 28. maj overrakt hele 3. 1. pladser i konkurrencen om årets fotograf i PhotoCare 2017.
PhotoCare dækker over i alt 46 butikker i hele landet, hvoraf hovedparten også har et studie. Alle disse fotografer kan deltage i konkurrencen, som afholdes en gang årligt.
Konkurrencen var i år strikket sådan sammen, at man kunne deltage i seks kategorier - og som noget helt nyt, var det i år op til vores kunder at afgøre konkurrencen, så folk fra hele landet kunne stemme på billederne. Og her havde over 100.000 set opslaget, og 10.000 havde stemt - og her blev Line Hald altså kåret som vinder i kategorierne: Børneportræt, babyportræt og gruppeportræt.
Line Hald udtaler selv:
- Jeg brænder virkelig for mit fag og øver mig hver eneste dag i at blive dygtigere. Så når man får en anerkendelse som denne, giver det bare ekstra blod på tanden til at fortsætte med at blive bedre. Især børnefotografering er min store interesse og jeg elsker at skabe unikke og personlige billeder af børn, som ikke må være for opstillede. Det er ofte nemmere sagt end gjort, men det er så sjovt med børn og deres uforudsigelighed - man får altid et godt grin.