Han kan ikke mærke sine hænder og fødder
Rasmus Krogh har sendt friske opdateringer fra hans bestigning af Mount Everest uden ekstra ilt, men nu har ekspeditionen mod verdns top taget en dramatisk drejning
Mandag forsøgte 27-årige Rasmus Kragh fra Viborg at nå toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest, uden hjælp af ekstra ilt, men meget tyder på, at det bliver ved forsøget.
Egentlig skulle Rasmus Kragh have forsøgt at nå toppen lørdag, men for meget vind forhindrede det. Så forsøgte han igen i går mandag, men heller ikke her gik det, som Rasmus håbede, og en ny melding fra verdens top bekymrer nu bjergbestigerens familie herhjemme i Danmark.
Hans kæreste Liva viderebragt denne besked til webredaktionen, som står for at informere om den farefulde bjergbestigning:
"Rasmus ringede til middag, lokal tid, hvor det blev klart, at han fortsat lå i sit telt i 7700 m. Hans tale var utydelig og han virkede udmattet.
Fysisk fortalte Rasmus, at han er dehydreret og har problemer med at mærke hænder og fødder. Han udtrykte skuffelse over ikke at have nået toppen på grund af dårligt vejr, og jeg fortalte ham, at vi alle sammen beundrede hans bedrift.
Rasmus ligger alene i campen og har ingen mulighed for at få vand eller mad. Hans mor og jeg er bekymret over hans tilstand, som vi vurderer værende kritisk, og har derfor besluttet at sende hjælp. Vi ønsker mest af alt, at han kommer ned til Advanced Basecamp i god behold, derfor trodser vi hans beslutning om at gøre det alene.
Vi, hans pårørende, er bekymrede men også ved godt mod. Med det sagt, vil vi gerne bede om ro fra medierne. Der vil komme en opdatering her på siden, så snart vi ved mere om situationen. På forhånd tak for støtte og forståelse. Liva
Vi håber fortsat alt det bedste og krydser fingre for Rasmus.
Du kan følge ham på hans Facebook her: RASMUS KRAGH