Fortsæt til indhold

Togulykke efterforskes ikke som almindeligt trafikuheld

Samfund
Jens Berg Thomsen

Ulykke fredag formiddag, hvor en kvinde blev ramt af et lokaltog ved Helsinge Station, udvikler sig måske - og måske ikke - til en sag for politiet.
Sådan lyder meldingen et par timer efter uheldet, hvor kvinden efterfølgende blev fløjet væk med en helikopter.
LÆS OGSÅ: Øjenvidne til tog-påkørsel: 'Vi råbte gå tilbage, gå tilbage... lokomotivføreren havde ikke en chance'
“Det er ikke et færdselsuheld i almindelig forstand. Betjentene på stedet undersøger, om der er en fejl på tog og andre ting, og de vurderer situationen så godt som de kan, mens de er der. Hvis der er yderligere at undersøge, så tager vi den derfra,” siger vagtchef Jesper Hansen fra Nordsjællands Politi.
LÆS OGSÅ: Tragisk ulykke: Kvinde ramt af tog - prøvede at krydse skinnerne, mens bommene var nede
“Den første melding, vi får, er, at hun er ved bevidsthed, men når man vælger at flyve hende væk med helikopter er der en grund til det,” siger vagtchefen, der ikke kender kvindens tilstand i skrivende stund.