31-årig mand fra Kolind sigtet for grov vold mod ni måneder gammel pige
Manden bliver tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør
Arkiv
Østjyllands Politi fremstiller i dag klokken 11.00 i Retten i Randers en 31-årig mand fra Kolind i grundlovsforhør.
Manden er sigtet for grov vold mod en ni måneder gammel pige.
Politiet siger til Adresseavisen, at man for nu ikke har yderligere oplysninger i sagen. Man vil altså hverken oplyse, om den 31-årige er far til den lille pige, eller hvilken slags vold der var tale om.
"Vi skal nok melde resultatet af grundlovsforhøret ud. Når der er tale om sådan en sag, der også stadig er under efterforskning, så kan vi ikke melde mere," siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi Jakob Christiansen.
OPDATERING: Den 31-årige er blevet varetægtsfængslet i fire uger.
dp