AGF og Esbjerg delte i tæt opgør
Der blev ikke fundet nogen vinder i opgøret mellem Esbjerg og AGF
Af Christian Fomsgaard Jensen, Tipsbladet.dk
Esbjerg fB og AGF kunne ikke få bolden i nettet, og derfor blev der ikke fundet nogen vinder i søndagens kamp.
Hjemmeholdet spillede en rigtig flot første halvleg, hvor de flere gange var tæt på at komme foran. Flere gode ting fra Awer Mabil manglede dog et slutprodukt, og Robin Söder var som sædvanlig en trussel.
I midten af anden halvleg vendte billedet dog, da AGF fik lagt et større pres, men ligesom i den anden ende manglede skarpheden i den sidste aflevering.
Det var dog også en kamp, hvor begge hold virkede bange for at tabe kampen, så i slutningen stod specielt Esbjerg dybt.